Klimakrise

Britiske forskere mener, at man nu har nået the point of no return i klimaforandringsprocessen. Synspunkterne refereres i The Guardian i dag. Avisen sammenfatter videnskabsmændenes overvejelser i følgende figur:

Tppingpoint


Kilde: The Guardian og Nature (som Guardian-artiklen referer til). Her fordansket af GF.

Indlandsisen er på vej tilbage i Grønland. Den arktiske iskappe reduceres i omfang. Det bevirker større områder med mørke havoverflader, der ikke reflekterer solen, som da det var dækket af is og sne. Dermed øges den globale opvarmning. Den øges også af den allerede kendte drivhuseffekt, der er en følge af den fortsatte øgning af CO2-udledning.

De stigende temperaturer påvirker permafrosten i Sibirien, så store mængder methan og CO2 frigøres. Den stigende frekvens af skovbrande som følge af den øgede tørke og kraftigere vinde/storme fører til øget CO2-udledning.

Om man har nået the point of no-return er naturligvis en fortolkningssag. I artiklen i Nature, som er kilde for Guardian tales der om, at klimaforandringerne nu drives af Dominoeffekter, jvf figuren ovenover.

Der er udfoldet mange apokalypse-visioner igennem verdenshistorien. Men denne gang kan man frygte for, at der er noget om det. Det hviler på mange videnskabelige målinger. Det er muligvis stadigvæk hypoteser, men hypoteser, der virker mere og mere sandsynliggjorte.

Hvorfor tager folk det så så roligt, som de tilsyneladende – måske bortset fra Eva Thunberg og unge i Extention Rebellion – ser ud til at gøre? Kan forklaringen være, at det sandsynligvis ikke er noget, der sker idag, eller i morgen og heller ikke de nærmeste år, men først om nogle årtier? På trods af megen snak om “Climate emergency” er det stadig primært blevet ved snakken.

Det er trist, at man gang på gang må renoncere på de målsætninger om reduktion i CO2-udledning, som blev vedtaget i Paris-aftalen fra 2015.

carbondioxide

Kilde: WMO.

CO2 (Carbon-dioxide) – tætheden i atmosfæren måles i enheden ppm (particles per million), og den er steget i årene efter 2015. I 2018 nåeden den 407.8 ppm, eller svarende til 147 pct af niveauet i den præindustrielle periode lige før 1750.

Forøgelsen fra 2017-18 var over den gennemsnitlige stigningstakt det seneste årti, jvf figur b ovenover.

En stor del af CO2-udledningen skyldes den menneskelige aktivitet, når huse opvarmes, når folk transporteres i fossile køretøjer, etc. Men det er ikke det hele, der er menneskeskabt.
WMO nævner, at “sidste gang jorden oplevede en sammenlignelig koncentration af CO2 var for 3 – 5 mio år siden. Dengang var temperaturen 2 – 3 grader højere, og havniveauet 10 – 20 ,meter højere end i dag”. Højt naturskabt CO2 kan skyldes øget frekvens af vulanubrud, meteoraktivitet, o.lign.

fossilfuelandtarget2pct


Kilde: IPCC, FN-klimapanel.

Landene gik i Parisaftalen 2015 med til frivilligt at fremlægge planer for nedbringning af CO2. Det var med henblik på at nedbringe temperaturstigning i atmosfæren til under 2 pct. Figur 2 ovenover viser hvordan målene skal nås, det mindre ambitiøse mål på 2 grader temperaturstigning (blå kurve) og det mere ambitiøse mål på kun 1,5 pct temperaturstigning (gul-orange kurve). Det såkaldte produktionsgab, altså den nedgang i fossilenergiproduktionen, der skulle realisere de to mål, ses at være enormt.

Drivhusgasregnskab

Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken.

Det er i det lys, man kan se finanslovsforhandlingerne i Danmark om 2020 finansloven. CO2-udledningerne ser også ud til at have stigende tendens i Danmark, især p.g.a. tendensen til voksende individuel biltransport og opgang i økonomisk vækst.
Ellers så udviklingen i de danske tal jo nogenlunde pæne ud – imellem 2006-2014.
Danmark er ikke det eneste land, der er præget af en sådan udvikling.

GtCO2perland

Figur : Udvikling i Gigaton CO2 per land/område 1970-2017
Kilde: UNEP/IPCC. Lande/områder vist i rækkefølge oppefra og ned (Kina, USA, EU, Indien, Rusland, Japan og transport.

Diagrammet ovenover siger en del interessant om den globale situation for CO2-udledning. Her kunne man lave en hurtig konklusion og sige, at de store syndere er Kina og Indien, og “duksene” de rige lande i Vest. Det er dog af flere grunde en alt for forhastet slutning.

Diagrammet viser for det første ikke det absolutte niveau. Hvis man dividerer Kinas og Indiens tal med befolkningsstørrelse, vil især Indien viser langt lavere niveau relativt set.
For det andet er CO2-udledning i høj grad bestemt af, hvilken rolle et land har i produktions- og forsyningskæderne, kort sagt i den internationale arbejdsdeling. Kina og Indien ligger højt, fordi det er nyindustrialiserede lande, som har fået overladt en stor del af den globale industriproduktion.
Uddrag af forståelsespapiret for den i sommeren 2019 tiltrådte regering:

En grøn og bæredygtig fremtid

Verden og Danmark står i en klimakrise. Vi forbruger mere af jordens ressourcer, end den kan holde til, og det har konsekvenser. De sidste fire år er de varmeste år, der er målt på jorden. Vandstanden i verdenshavene stiger med rekordfart og vi har sat bundrekord for, hvor lidt havis der er tilbage på Arktis.

Vi står ikke alene i en klimakrise. Vi står også i en biodiversitetskrise og en krise for vores miljø og natur. Mere end 2.000 plante- og dyrearter alene i Danmark er i fare for at forsvinde. Og alt for mange danskere dør af eller bliver syge på grund af luftforurening.

Som verdenssamfund har vi klaret store udfordringer før, og det kan vi gøre igen. Men forudsætningen er, at vi begrænser temperaturstigningerne. Hvis det skal lykkes, har vi travlt.

Det er ikke kun det rigtige at gøre, det er også det mest økonomisk ansvarlige. I Danmark nyder vi godt af dygtige danske lønmodtagere og et fremsynet dansk erhvervsliv, som har taget chancer, er gået forrest og er parate til at gøre det igen – men det kræver politisk vilje.

Verdensmarkedet for grøn omstilling bliver kun større. For at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne, skal verdenssamfundet de næste 11 år investere svimlende 90.000 mia. kr. i den grønne omstilling. Det er en unik mulighed for dansk erhvervsliv, som skal udnyttes. Danmark skal være kendt som et grønt iværksætterland.

En ny regering skal føre en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klima, miljø og natur markant og som sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen.

Det er den absolut vigtigste opgave, som verden står over for. En ny regering vil have den ambition at være blandt de regeringer i verden, der gør mest – både herhjemme og internationalt – for at modvirke klimaforandringerne og forringelserne af vores miljø og natur. For at nå de mål er der behov for en meget omfattende indsats i hele regeringsperioden, som samtidig skal ske på en social afbalanceret måde.

En ny regering vil:

 Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

o Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 pct. til 70 pct. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.

o At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler, der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.

o At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen.

 Omstille transportsektoren. Som led i en grøn mobilitetsplan er en lang række initiativer nødvendige for at sikre markant flere elbiler på vejene og den nødvendige omstilling af transportsektoren:

o Et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 og skærpede miljøzoner.

o Det undersøges, om Kommissionen for grøn omstilling af personbiler kan fremrykke sit arbejde, så den endelige rapportering ligger færdig før udgangen af 2020. Der skal hurtigst muligt derefter indgås en politisk aftale for at sikre tryghed for branchen og bileejerne samt ro om den grønne omstilling.

o En ny regering vil forhandle en aftale om infrastruktur, så klima- og miljøhensyn i langt højere grad indgår. Det kræver blandt andet investeringer i den kollektive transport og cyklisme.

o Igangsætte initiativer der skal sikre mere bæredygtig flytransport.

 Sikre klimabidrag fra landbruget. Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.

 Vedtage en klimahandlingsplan. Klimaloven skal umiddelbart efter følges af en klimahandlingsplan, der skal bidrage til at sikre, at de nationale reduktionsmål nås. Udover at beskrive, hvilke tiltag jf. ovenfor, der er nødvendige fra transportsektoren og landbruget skal handlingsplanen blandt andet også indeholde følgende elementer: 1) Energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger, 2) En national strategi for bæredygtigt byggeri, 3) En samlet strategi for elektrificeringer i transportsektoren, industrien og samfundet generelt, 4) Øge midlerne til grøn forskning og demonstrationsprogrammer, 5) Undersøgelse af muligheden for at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet, 6) afsøge muligheden for at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet, 7) Understøtte skovrejsning, 8) Klimatilpasning, herunder en stærkere koordination af indsatsen i forhold til kystsikring. ……

Når det gælder havvind, ser det ud til, at der er initiativer i gang.

Men ellers kan der stilles en del spørgsmål til, i hvilket omfang det kan lade sig gøre at få konkretiseret og gennemført disse målsætninger, ikke mindst i lyset af, hvor lidt der er realiseret tæt på årsskiftet 2019/20?

Lægger formuleringerne: national strategi for bæredygtigt byggeri, 3) En samlet strategi for..…  op til, at det bliver relativt let at glide på det?

I november 2019 blev partierne i Folketinget, bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige enige om en klimalov. Denne lov gør det til et lovkrav, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70 pct. Klimarådet kommer til at få en vigtig rolle, idet den jævnligt skal kontrollere, om planerne følges.