Pengekredsløb – konjunkturer,arbejdsmarked, inflation, vækst begreber

Det økonomiske kredsløb viser pengestrømmene i økonomien.

De er afhængige af, hvilke politiske beslutninger, der tages i det politiske system, jvf figur 1 herunder. Hvis der vedtages en finanslov med øgede velfærdsudgifter, øges pengestrømmen fra det offentlige til husholdningerne. Hvilke beslutninger, der vedtages, afhænger af de politiske styrkeforhold mellem venstrefløjs- og højrefløjspartier i Folketinget.

De forskellige ting i økonomien er forbundet med hinanden i både nogle fysiske strømme og nogle pengestrømme.
     Husholdningerne leverer arbejdskraft til virksomhederne. Disse leverer til gengæld varer og tjenesteydelser til husholdningerne. Det kaldes det realøkonomiske kredsløb, fordi der flyttes fysiske ting og leveres konkrete tjenesteydelser.

Figur 1: Det politiske system og det simple økonomiske kredsløb

Til det realøkonomiske kredsløb svarer et pengekredsløb. Forbruget er en pengestrøm til virksomhederne. Virksomhederne har ansat menneskene fra husholdningerne og giver dem en løn. Lønnen er en pengestrøm
   Husholdninger og virksomheder betaler skat til det offentlige. Det er en pengestrøm.

Det offentlige (stat, amter, kommuner) betaler lønninger til de offentlig ansatte, og de betaler overførselsindkomster til pensionister, arbejdsløse, efterlønsmodtagere og uddannelsessøgende. Det kaldes overførselsindkomster, fordi der overføres indkomst fra nogle befolkningsgrupper til andre.

 De fleste mennesker har en lønkonto i et pengeinstitut. Det er de færreste, der trækker alle pengene ud den dag, de er sat ind. Der sker altså en løbende opsparing i bankerne, både på lønkonti, men også på andre konti. Virksomhederne sætter også løbende penge ind på konti.

Figur 2: Kredsløb med udland og nationalbank tilføjet

Note: Udlånsrente. Nationalbankens rente, når den låner penge til bankerne. Højden af denne rente påvirker dermed renter hos bankerne over for deres kunder. Nationalbanken har flere pengepolitiske instrumenter

Når en importør modtager et parti importvarer, skal der betales for det. Det kan f.eks. være en Hugo Boss jakke. Tøjgrossisten skal betale 2300 kr for den. Han kan imidlertid ikke betale i danske penge, for dem kan den udenlandske eksportør ikke bruge til noget.  Importøren (tøjgrossisten) går derfor ned i sin bank og veksler danske penge til udenlandsk valuta, som sendes til virksomheden (Hugo Boss) i udlandet (valutaudgift). Omvendt, når en dansker eksporterer noget til udlandet.

Når staten låner penge i udlandet (udenlandsk statslån), fører det til en valutaindtægt. Staten hjemtager jo lånet f.eks. i euro, schweitserfrancs, yen eller dollar.

 Når en udlænding køber en dansk obligation (statsobligation eller realkreditobligation), fører det til en valutaindtægt. Men det fører til valutaudgifter, når udlændingen hjemtager renteindtægten fra obligationen.
   Kredsløbet er rent beskrivende: Hvad er hovedpengestrømmene? Når man forstår det, forstår man flere af grundelementerne i økonomisk politik.

Konjunkturer

Konjunkturer er bølger i økonomien. Det går op og ned. Man kan måle konjunkturerne på den økonomiske aktivitet. Når der er stigende vækst i f.eks. BNP (bruttonationalproduktet), er der opadgående konjunktur. Når væksten falder, er der nedadgående konjunktur. Man kan se det på arbejdsløsheden. Den er lav, når der er højkonjunktur og høj, når der er lavkonjunktur


Figur 3a: Typiske bølgebevægelser i økonomien

 Påvirkning af konjunkturerne kan være et mål og middel i den økonomiske politik. Når konkunkturerne går op, øges den økonomiske vækst, og arbejdsløsheden falder altså (klik her for Dst.dk’s interaktive konjunkturcyklus). 

Figur 3b: Konjunkturværdier for 4 brancher

Kilde: Tal fra Dst.dk.

Man kan se på økonomiens samlede konjunktur (figur 3a) eller på delsektorer (3b). Man vil da se, at konjunkturen for bygge- og anlægssektoren udvikler sig med særlig store udsving. Man taler om bygge og anlæg som en konjunkturfølsom branche. I 2016 var det bl.a. forårsaget af en meget lav rente, som gjorde det billigt at låne penge til nybyggeri. Under højkonjunktur kan der derfor komme mangel på arbejdskraft – og dermed lønpres – i denne sektor. 

    Kan konjunkturen “tales op”, f.eks. ved, at forbrugerne påvirkes til at have større tillid til fremtiden. Så vil de forbruge mere. Det sammen kan tænkes at ske med investeringerne. Når der investeres mere, vil der være tendens til konjunkturopgang.

Stil nu diagnosen:  Økonomiske indikatorer samlet

Lige som en læge kan kigge på en menneskekrop og måle tilstanden og evt stille en diagnose, så kan vi se på økonomien og forsøge at stille en ”diagnose” for dens tilstand. 

Hvad er det især, vi vil interessere os for?

Indikatorer på økonomisk målopfyldelse                                  Hvordan definere/måle det?

BNP’s størrelse. Økonomisk vækstBNP (Y – yield) – opgøres hvordan? Investeringer i ny produktion? Infrastrukturinvesteringer?
Udvikling i forbrug og investeringerPrivat forbrug (Cp)   Forbrugernes forventninger
Private investeringer (Ip)
Offentligt forbrug (Cg)
Offentlige investeringer (Ig)
Udvikling i udenrigshandelen / Betalingsbalancens løbende poster?Eksport (Ex)
Import (Im)
ArbejdsløshedArbejdsløshedsprocent?
InflationForbrugerprisindeks? Prisudvikling for råvarer?
BoligsektorenOmkostningsindeks for byggeri? Antal nye boliger?Prisudvikling for huse og lejligheder
AktiekurserAktieindeks
KonjunkturindikatorerForbruger og producentforventninger.
Svingninger i arbejdsløshed eller aktiekurser?
Indkomst- og formuefordelingenGini?
Demografi (langtidsindikator)Befolkningsstatistikken, herunder ind- og udvandringsstatistik

Note: Varer og tjenester til rådighed og deres anvendelse:   Y + Im = C + I + G + Ex  eller Y + Im =  Cp + Ip + Cg + Ig.


Oversigt over nogle begreber og grundsammenhænge

Vi kan nu vise det økonomiske kredsløb med forskellige økonomisk-politiske virkemidler indsat, så man kan se, hvor de sættes ind, og hvilke dele af kredsløbet de virker på:

Figur 4: Kredsløbet går Full Monty

Note: ERM2: Exchange Rate Mechanism 2: Danmarks ordning med eurozonen, som indebærer udsvingsmargin på +/- 2,25% i forhold til euro. Import/Eksport: Her er det også valutastrømme, man ser på, altså de pengestrømme, der følger af udenrigshandelen. I de senere år har betalingsbalancen været i stort plus.

Økologisk bæredygtighed

Miljø er sat ind som omgivelser til det økonomiske kredsløb. Det er naturen, der forsyner økonomien med råstoffer, fødevarer etc, som danner grundlaget. Der er en udveksling med natur og miljø, og den måde, det foregår på, er meget betydningsfuld. Og det kan naturligvis påvirkes. Man kan påvirke forbrugerne igennem forbrugerpolitikken (mærkning af fødevarer, forbud mod kemikalier, etc. Tilsyn med virksomheder). Og miljøpolitikken kan udøves i forhold til virksomhederne, når der laves miljøreguleringer.
    Der kan lægges miljøafgifter på forurenende stoffer og energiaftifter på fossile brændsler (kul, olie, gas). Altsammen med henblik på at få en renere produktion og et renere forbrug – og på langt sigt arbejde for en grøn omstilling af økonomien.

BNP og vækst

BNP står for bruttonationalprodukt. Det er et mål for produktionens størrelse. Man finder frem til det ved at se på værdien i markedspriser af alt, hvad der produceres i samfundet, og  efter at rå- og hjælpestoffer er trukket fra. Det, der modtages fra andre virksomheder trækkes altså fra, så det er værdivæksten i samtlige virksomheder, der indgår. Det offentlige indgår med værdien af offentlige ydelser, f.eks. hospitaler, bønehaver, skoler m.v. Overførsler, f.eks. pensioner, bistandshælp, m.m. indgår ikke da det er indkomst, der fordeles mellem befolkningsgrupper.

Man kan påvirke væksten i BNP ved at øge opsparingen og investeringerne i nyt og teknologisk mere avanceret  produktionsudstyr.
   Politikerne er optaget af vækst, af, hvor meget BNP vokser. Det skyldes, at der er en tæt kobling mellem vækst og beskæftigelse. Når der er vækst, bliver der flere jobs. Og det er ofte evnen til at skabe jobs, politikerne er blevet vurderet på af deres vælgere. De er så optaget af det, at de i den seneste tid har skabt et nyt udsagnsord: at “vækste” (afledt af navneordet “vækst”). Ordet “vækste” bruges meget tit. Men det er betænkeligt at tillægge den traditionelle form for vækst så stor betydning, når man tænker på den fælles fremtid for mennesker og klode. Eller også skal man finde ud af at lave vækstbegrebet om, så det er kvalitativ vækst, man går efter, f.eks. grøn vækst, hvor der satses på bæredygtige teknologier (solceller i stedet for olie).

Ved vækst i traditonel forstand forstås altså stigning i BNP fra år til år. Når BNP vokser fra 1000 mia til 1030 mia har der været en vækst på 3 pct. Det kan måles i årets priser, dvs til de priser, der er i forretningerne, eller som faste priser, hvor man har trukket prisstigninger fra for at få BNP-væksten i mængder (volumen).

Økonomisk vækst er som sagt ikke altid et ubetinget gode. Væksten kan føre forurening, f.eks. øget CO2-udledning med sig. Derfor kan man ønske at begrænse vækst, der i særlig grad fører til forurening.
Og derfor er der ønsker om at opgøre BNP på en ny måde, så man ikke ser “traditionel vækst” som et gode i sig selv, men ser på, hvad der er kvalitetsmæssigt god vækst. Der er for meget, der meningsløst regnes med i traditionel BNP-opgørelse.

 Fra BNP til grønt nationalprodukt

Produktionsværdi til markedspriserAlt, hvad er er produceret i virksomhederne og værdien af de offentlige ydelser
-Rå- og hjælpestofferTrækkes fra for ikke at give dobbeltregistrering
BNPBNP incl. Carbon footprint fra 7 mia mennesker, nogle langt mere end andre
– Afskrivninger/reinvesteringDet, der er nødvendigt for at holde kapitalapparatet ved lige
NNP (Nettonationalprodukt)Det, der er tilbage at kunne bruge, men er det bæredygtigt?
– Overflødig og skadelig forurening og spildDet kan f.eks. være udgifter til bekæmpelse af forurening eller udgifter til “overflø­dige motorvejssystemer”. Forbrug af kød i stedet for vegetabilsk madindtag.  Fossil energi.
– Afskrivninger på naturkapi­talForbrug af vanskeligt fornye­lige (f.eks. skove) eller ikke-fornyelige (f.eks. fos­sile brændsler) ressourcer
Grønt nationalprodukt 

Hvis en kvindelig husejer gifter sig med sin havemand, falder BNP med havemandens tidligere løn. Hvis jeg bruger en masse benzin på at køre langt til arbejde hver dag, i stedet for at bo tæt på mit arbejde og cykle hen til det, er BNP større, end hvis jeg cyklede. Hvis vi skypede med vores onkel i Amerika i stedet for at tage jetfly og leje bil for at besøge ham, ville vi reducere det materielle BNP, men øge det grønne nationalprodukt.
Det har fået økonomer til at stille spørgsmålet: Hvordan laver vi et grønt BNP-regnskab, så det er mere reel værdimåling, der foretages, – og værdimåling af den bæredygtige del af produktionsværdien, dvs den del af den, som ikke belaster kommende generationer med forurening og dårlige klimaeffekter (ved global opvarmning som følge af udledning af drivhisgasser).

Produktivitet

Produktivitet er  produktion pr arbejder pr tidsenhed (f.eks. produktionen i en virksomhed divideret med antallet af arbejdere). Meget økonomisk politik har sigte på at øge produktiviteten i økonomien. Hvis hver arbejder producerer mere, f.eks. fordi der indsættes hurtigere og bedre maskiner, stiger mængden af det producerede.
   Man er tit interesseret i at se på produktiviteten over tid for at se, om økonomien er blevet mere effektiv/ydedygtig. Hvis produktionen pr arbejder stiger fra det ene år til det andet, har økonomien produceret mere effektivt. Det kan måles for hele økonomien ved at dividere BNP (eller værditilvæksten i virksomhederne og den offentlige sektor) med det samlede antal arbejdstimer:  BNP i et år/antal arbejdere.

Arbejdsmarkeds- og strukturpolitik

Arbejdsmarkedet er markedet for køb og salg af arbejdskraft. I en markedsøkonomi er der et udbud af arbejdskraft, som bestemmes af befolkningens størrelse, arbejdskraftens uddannelses- og kvalifikationsniveau og arbejdstidens længde.
    Efterspørgselen efter arbejdskraft bestemmes af virksomhedernes investeringsaktivitet, de økonomiske konjunkturer og den offentlige efterspørgsel.

Ved en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft kan lønningerne begynde at stige. Det kan være godt, fordi de højere lønninger forøger levestandarden. Men det gør de kun, hvis priserne ikke stiger tilsvarende. Stigende lønninger kan desuden give dårligere konkurrenceevne over for udlandet.
   Det kan modvirkes ved hjælp af strukturpolitik og indkomstpolitik.
   Strukturpolitik defineres på forskellige måder. En snæver definition gør det til en politik til fremme af udbuddet af arbejdskraft, der af mange liberale økonomer ses som helt afgørende for at skabe vækst. Udbuddet af arbejdskraft kan øges igennem nogle af de faktorer, der er nævnt under overskriften ovenover.  En bred definition inddrager en række af samfundets områder, hvor effektiviteten kan øges. Et par økonomer fra Det økonomiske Råd har defineret strukturpolitik således:

Strukturpolitikken vedrører reelt indretningen af velfærdsstaten og spænder vidt. Fra hvor store de sociale ydelser skal være, og hvem der er berettiget til at modtage dem, over skattesystemet, arbejdsmarkeds-, uddannelses- og miljøpolitikken til regler og love, der eksempelvis påvirker graden af konkurrence på vare- og arbejdsmarkedet. (J.G. Linaa og John Smidt: Vækst på kort og langt sigt. Samfundsøkonomen, marts 2014)

   Indkomstpolitik går ud på at dæmpe lønstigninger. Det er ikke så let i et samfund, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler, hvad lønnen skal være. Men der kan lægges pres på arbejdsmarkedets parter (fagforeninger # arbejdsgivere) til at holde igen med løndannelse i forhold til, hvad økonomien kan bære. Og man kan inddrage dem i dialog i de såkaldte trepartsforhandlinger (stat, arbejdsgivere, lønmodtagere), hvor staten så indirekte kan kompensere lønmodtagerne for løntilbageholdenhed ved kommende lønforhandlinger. Det økonomiske Råd laver halvårlige rapporter om økonomien, der kan give rammer for en vurdering af økonomiens bæreevne.

Arbejdsløshed defineres som forskellen på arbejdsstyrke og beskæftigelse på fuld tid. Arbejdsstyrken er alle i de erhvervsaktive aldre, der er “tilmeldt arbejdsmarkedet”, dvs er interesserede i at arbejde og arbejdssøgende.

Man opererer i dansk statistik med følgende hovedbegreber for arbejdsløshed:

 Nettoledige
    Dagpengemodtagere
    Kontanthjælpsmodtagere
+ Aktiverede
      Dagpengemodtagere
      Kontanthjælpsmodtagere
Bruttoledige

AKU-ledige:  Det er et ledighedstal, der er fremkommet ved, at der er lavet interviewundersøgelser baseret på stikprøver (laves på lignende måde i alle EU-lande). Herved får man også tal for mennesker, f.eks. studerende, som søger job ved siden af studierne.

Arbejdsløshedsprocenten måles som:   Ledige omregnet til fuld tid arbejdsstyrke  * 100

Konjunkturarbejdsløshed er den arbejdsløshed, der er forårsaget af konjunkturerne.

Figur 5: Ledighed stiger og falder omvendt af konjunkturen

Når der er lavkonjunktur, er der høj konjunkturarbejdsløshed. Når der er højkonjunktur, er konjunkturarbejdsløsheden lav. Over for dette bruges forskellige slags økonomisk politik. Når der er lavkonjunktur, kan man forsøge at sætte gang i den ved at sætte renten ned. Så påvirkes investeringerne i opadgående retning. Når lånerenten er lav, er der flere investeringsprojekter, der er rentable.
    Man kan også prøve at få arbejdsløsheden ned ved at lade staten bruge flere penge – eller ved at sætte skatterne ned, så folk har flere penge at bruge. Det vil normalt stimulere økonomien, altså føre til en større produktion og dermed lavere arbejdsløshed.

Strukturarbejdsløshed

Strukturarbejdsløshed er mismatch mellem udbud af arbejdskraft og efterspørgselen, dvs udbud og efterspørgsel passer ikke sammen på delmarkeder, f.eks. murere, tømrer, elektrikere, hvor nogle er i overskud, andre i underskud. Der går måske tusindevis af murere ledige i Jylland samtidig med, at der er mangel på elektrikere eller sundhedspersonale i København. Det kaldes altså mismatch mellem udbud og efterspørgsel. 
   En del af denne arbejdsløshed kan også være forårsaget af indførelse af ny teknologi. Man kalder det da sommetider teknologisk arbejdsløshed. Hvis der hurtigt indføres robotter i produktionen af en bestemt vare, kan det tænkes, at der fyres arbejdere som følge af det. Der sker dog tit det, at indførelse af ny teknik styrker virksomhedernes konkurrenceevne, så de altså afsætter så meget mere, at den teknologiske arbejdsløshed forsvinder.

Strukturarbejdsløshed kan man forsøge at reducere ved at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt, f.eks. igennem strukturpolitik, så det bliver lettere for de arbejdende at skifte job.
   Man kan vælge en opkvalificeringsstrategi, dvs give arbejdskraften efteruddannelse og øge kompetencerne, så arbejderne lettere kan skifte fag eller arbejdsbeskrivelse. Man kan vælge en stramningsstrategi, så der f.eks. reduceres i satser for arbejdsløshedsunderstøttelse og bistandshjælp, så folk vil være mere ansporet til at søge jobs. Det kaldes også incitamentstrategi. Der bruges incitamenter (tilskyndelser) til at få øget udbuddet af arbejdskraft.
    Det er dog, som keynesianske økonomer har påpeget, ikke altid ligetil at opnå de ønskede effekter på den måde, idet bistandshjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse hjælper til at holde indkomster for de pågældende modtagere af disse ydelser oppe, og når det ikke sker, vil det kunne påvirke efterspørgselen negativt.
    Det er en påstand, der aldrig er tilstrækkeligt videnskabeligt bevist, at de såkaldte strukturreformer skaber mere vækst/flere jobs.
    Det afhænger af konjunkturen, og den gøres ikke nødvendigvis bedre af, at man forringer arbejdsløses vilkår: I 2010 vedtog den daværende VK-regering med støtte af bl.a. Dansk Folkeparti og De Radikale “genopretningspakken”, der skar arbejdsløshedsdagpengeperioden ned fra 4 år til 2 år. Samtidig blev perioden for genoptjening af ret til dagpenge sat ned fra 1 år til 1/2 år (ændret igen i 2015 til en mere fleksibel ordning).
    Man bevarede de stramme rådighedsregler, der betyder, at en arbejdsløs skal tage arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen.
    I 2011 vedtog VK(O) sammen med Det Radikale Venstre en “tilbagetrækningsreform”, der ændrede på efterlønnen, så tidspunktet for at gå på efterløn skulle skubbes fra 60 år til 62 år i 2017, og folkepensionsalderen skal være 67 i 2022. 
    Indgrebet imod arbejdsløshedsdagpengene var ledsaget med en argumentation om, at det i virkeligheden var en hjælp til de arbejdsløse, at de nu ville blive tvunget i arbejde tidligere end ellers. Og et menneske har bedre af at være i arbejde end at gå ledig! Hensigten med disse reformer var at øge udbuddet af arbejdskraft.
   Problemet var bare, at der ikke var de fornødne jobs til rådighed, så i de følgende år faldt 30-50.000 ud af arbejdsløshedsforsikringen. Der var ikke opstået jobs til de arbejdsløse igennem en forringelse af deres vilkår.  For at råde bod på dette indførte SR-regeringen, der tiltrådte i 2011 en midlertidig “arbejdsmarkedsmæssig ydelse”, der ikke var så høj som arbejdsløshedsdagpengene.

Inflation

Inflation defineres som vedvarende generelle prisstigninger. Det er altså de generelle prisstigninger, man interesserer sig for. Det er ikke i sig selv særlig interessant, at prisen på kartofler eller på salt stiger. De udgør jo kun en lille del af forbruget. Hvordan finder man nu ud af, om priserne generelt stiger?

Man gør det ved at beregne prisindeks. Det er et gennemsnit, hvor der er taget hensyn til varernes og tjenesternes forskellige betydning.

Ud fra årsagerne til prisstigninger skelnes der imllem demand pull (efterspørgselstrukne) og cost push (omkostningsdrevne) prisstigninger. De første skyldes altså en stor efterspørgsel, f.eks. prisstigninger i 1960’erne, hvor der var godt gang i økonomien, og den økonomiske vækst drev forbrugs- og investeringsefterspørgsel. Cost push inflation havde man i 1970’erne, hvor prisstigninger på olie skubbede priserne op. Det kan også være lønstigninger, der presser priserne op.


Figur  6  : Udvikling i forbrugerpriserne 1900-2015. Pct-vis stigning fra år til år

Kilde: Danmarks Statistik.
Note: Et prisindeks er en gennemsnitsberegning af prisstigningerne, hvor der tages hensyn til den pågældende vares betydning som en andel af det samlede forbrug. Man laver f.eks. en statistisk model, der hedder en gennemsnitsfamilie på far, mor og to børn. De har en gennemsnitlig indkomst og et gennemsnitligt forbrug. Priserne på de ting, de forbruger, udstyres herefter med statistiske vægte efter hver vares og tjenesteydelses andel af det samlede forbrug. På den måde når man frem til et forbrugerprisindeks som et gennemsnitligt udtryk for de generelle prisændringer.

Hvorfor er inflation – eller det modsatte: deflation (faldende priser) vigtig?

Når priserne stiger for voldsomt, kan folk miste interessen i at spare op (deres formuegoder formindskes i real værdi, når priserne stiger kraftigt). Til gengæld kan det betale sig at stifte gæld (gæld formindskes i realværdi v. stigende priser).
     Hvordan bekæmper man så inflation i den økonomiske politik?
     Det kan komme an på, hvad hovedårsagerne til inflationen er. Hvis det er efterspørgselen, der er høj, kan presset tages af igennem dæmpning af efterspørgselen (se f.eks. på pengestrømmene mellem den offentlige og private sektor i det økonomiske kredsløb). Hvis det er råvarer, der importeres fra udlandet, kan det være svært at gøre noget. Lønstigninger kan man forsøge at gøre noget ved igennem arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. øge udbud af arbejdskraft, der er mangel på.

     Deflation, det modsatte af inflation, kan også blive et problem. Hvis priserne falder, betyder det, at forbrugerne afholder sig fra at foretage indkøb, hvis de forventer, at priserne på varerne er betydelig lavere det følgende år. Så heller vente med at købe.
     Det betyder også, at de, der har gæld, kan se denne gæld vokse i realværdi, og det kan tænkes at føre til fallitter blandt f.eks. husejere, især hvis lønningerne følger med ned i værdi. Hvad værre er, angst for deflation vil kunne føre til forstærkede virkninger m.h.t. forsigtighed og tilbageholdenhed hos forbrugerne som følge af, at formuegoder formindskes i realværdi og gæld forøges i realværdi.
    Truslen om deflation var et reelt problem i 2015 – 16, hvor priserne fik tendens til at gå i stagnation eller ligefrem fald. EU’s statistiske bureau Eurostat offentliggør løbende et harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP (Harmonised Index of Consumer Prices), der gør det muligt at sammenligne inflationen i EU-landene. Det udviste i 2015-16 betænkelige tendenser til deflation.
    Den europæiske centralbank (ECB) reagerede ved at sætte et program for opkøb af obligationer i gang. Banken købte igennem en længere periode hver måned for 60 mia euro. På den måde pumpedes der penge ud i den europæiske økonomi, hvad der hjalp med til at holde priserne oppe. Men det kan også være at denne pengeudpumpning stimulerede aktiekurser og huspriser mere end de almindelige priser. Herved kan det give utilsigtede, uheldige virkninger på fordelingen imellem befolkningsgrupper, fordi de, der ejer boliger og aktier, får øget formuen, mens de, der bor til leje, ikke får formueforøgelse.
    I 2018 erklærede ECB, at man ville stoppe obligationsopkøbene med udgangen af 2018, og i løbet af 2019 ville man begynde at “normalisere” pengepolitikken, så de meget lave renter efterhånden ville blive sat op. Bankens langsigtede målsætning er en inflation på lidt under 2 pct. Der var udsigt til øget inflation, bl.a. fordi man i USA førte en meget lempelig finanspolitik, der stimulerede den amerikanske økonomi. Det ville kunne få afsmittende virkninger i Europa. 

Opgave:
Hvad er inflation? Hvorfor er inflation – eller det modsatte: deflation (faldende priser) vigtig?
Hvordan måles inflation?
Hvad er deflation?
Hvorfor kan det ene eller det andet være dårligt (når overdrevet)?  Hvad er den rette balance mellem de to?
Hvorfor betyder det meget, hvordan man indekserer overførselsindkomster, så de holder trit med inflationen, og værdien af dem ikke udhules?