Betalingsbalance, valuta og konkurrenceevne

Valutapolitik består i at påvirke konkurrenceevne og prisniveauer i en økonomi via valutakursændringer. Konkurrenceevne er evnen til at kunne eksportere og til at kunne konkurrere med importvarer.

Betalingsbalancens hovedposter

 IndtægterUdgifter 
Løbende poster i alt
Varer   
Tjenester   
Formueindkomst1   
Løn og anden indkomst   
Løbende overførsler2   

Note: 1 Omfatter især renter og udbytter.  2 Omfatter bl.a. EU-overførsler og ulandshjælp.
Kilde: www.statistikbanken.dk

Betalingsbalancen viser Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet, dvs indtægter fra salg af varer og tjenester igennem eksporten og tilsvarende udgifter fra køb af varer og tjenester igennem importen. Hertil kommer formueindkomst, som viser indtægter af f.eks. filialer af danske virksomheder i udlandet og danske investeringer i udenlandske værdipapirer (aktier og obligationer). Betalingsbalancen består både af de løbende poster, som er vist ovenover, og af kapitalposterne. De sidste udligner overskud/underskud på de løbende poster ved at der enten bygges et kapitaloverskud over for udlandet (man har mere til gode i forhold til udlandet), eller en gæld (hvis de løbende poster har givet underskud igennem en periode).

Kilde: Finansministeriet.

    I de senere år har der været tendens til overskud på de løbende poster, jvf figuren ovenover.
Det har i løbet af nogle år gjort Danmark til en kreditornation i forhold til udlandet (større tilgodehavender end gæld, dvs “penge i banken” i forhold til udlandet). Og det har dermed givet løbende renteindtægter i forhold til udlandet, der har været betydelig større end renteudgifterne.

Hvis man devaluerer valutaen, bliver det billigere målt i udlandets penge at sælge i udlandet, jvf et eksempel i slutningen af afsnittet. Med en devaluering kan man forsøge med en snuptagsløsning at forbedre konkurrenceevnen. På det lange sigt kan virkningen blive mere usikker, da devaluering kan sætte mere gang i inflationen.
   Hvis man revaluerer, kan man få billigere importvarer, f.eks. råvarer fra udlandet.

Den danske krone har i over 25 år været bundet i et fast vekselkursforhold til euro, sådan at kronen kan svinge +/- 2,25 pct i forhold til en centralkurs for euro.
   I praksis kører Nationalbanken efter en kurs på 1 euro = 7,46 kr.
   Man er ofte fra Nationalbankens side ude i valutamarkedet for at holde denne kurs. På den måde kan man sige, at Danmark rent praktisk set er med i euroen, men man har ingen – eller kun ringe – indflydelse på de fælles beslutninger om europolitikken i den europæiske centralbank (ECB) og mellem eurolandenes finansministre, når disse mødes i Euro-gruppen. Og når man har fastkurspolitikken, kan man sige, at valutapolitikken på en måde er givet for Danmarks vedkommende, og så er der måske ikke så meget at tale om.
   Det er dog ikke helt korrekt. I starten af 2015 kom kronen under et kraftigt revalueringspres på valutamarkederne. Mange ville gerne investere penge i Danmark. Der var en meget stærk efterspørgsel efter danske kroner, som pressede kursen op. I den situation solgte Nationalbanken danske kroner og købte i stedet udenlandsk valuta for at holde kursen på danske penge i ro. Valutapolitikken bestod altså i denne situation i at bevare den kurs på danske kroner, man selv ville sætte ud fra hensynet til bl.a. konkurrenceudsatte dele af dansk erhvervsliv, som kunne risikere at miste mange arbejdpladser, fordi en revalueret krone ville betyde dyrere eksport (målt i udlandets valuta) af eksport fra Danmark. Det var også af troværdighedsgrunde over for udlandet vigtigt at kunne holde kronekursen.

Valutapolitik er stadig aktuel. F.eks. er det uhyre vigtigt for Danmark, hvordan kursen på euro i forhold til andre store valutaer (dollar, britiske pund og yen) udvikler sig, da det påvirker priskonkurrenceevnen for danske produkter på disse markeder. 

På længere sigt er det den såkaldte strukturelle konkurrenceevne, der er vigtig. Det drejer sig om varers og tjenesteydelsers teknologiske niveau, deres kvalitet, og kort sagt, i hvilket omfang afsætningen af dem er prisfølsom (falder afsætningen lidt eller meget, når prisen stiger?). Hvis man har udviklet produkter, der kan afsættes, selv om prisen stiger, står man stærkere når valutakurser forskubber prisforholdene. 

Figur : Strukturel konkurrenceevne sikrer god afsætning i konkurrence med udlandet på længere sigt :

Det giver god strukturel konkurrenceevne, når der er gode uddannelser i et land, så arbejdskraften er velkvalificeret og bliver efteruddannet løbende. Det betyder noget, at man har en stat, der ikke bare giver los for de “frie markedskræfter”, men laver reguleringstiltag,  f.eks. m.h.t. materialer, kemikaliebrug, forurening, så virksomhederne bliver skarpere og dygtigere til at udforme produkter og serviceydelser på et højt teknologisk niveau.  Beslægtede virksomheder udvikler sig som underleverandører i forhold til hinanden. Derfor kan det give god synergi med industriklynger (f.eks. medicinalinustri i Nordsjælland/Skåne, vindmøllebranchen i Danmark, det agro-industrielle kompleks, etc).

Når kurser ændrer sig som følge af markedskræfterne, kalder man det ofte appreciering (en valuta bliver mere værd) og depreciering (en valuta bliver mindre værd), mens udtrykkene devaluering og revaluering bruges om politikeres/regerings og nationalbanks bevidste ændring af kurserne via indgreb (fastsættelse af ændret værdi et valutasystem med faste vekselkursforhold eller bevidst køb/salg af valuta for at ændre kursen).

Det betød  meget for dansk eksport og konkurrencen med udenlandske virksomheder på det danske marked, at den amerikanske $ blev revalueret (egentlig apprecieret) over for euro fra 2013-14 og frem. Eksporten til USA steg kraftigt.

Revaluering af $/devaluering af kr:
1$: 5 kr
1$: 6 kr
Pris insulin på amerikanske marked i $200$

200$
Pris/indtægt fra insulin for dansk prodcuent i kr
= 1000 kr= 1200 kr

Note: Der ses bort fra skatter, evt told og transportudgifter. Da insulin er en ret prisufølsom vare
(lav priselasticitet – stejl efterspørgselskurve), vil man vælge at holde prisen på 200$ i USA, eller
måske kun sætte den lidt ned.


Hvis man f.eks. har solgt insulin for 1000 kr i USA fra en situation, hvor en $ = 5 kr og til en situation, hvor en $ = 6 kr, så har denne insulin altså før revalueringen af dollar/devaluering af danske kr kunnet sælges for 200$ på det amerikanske marked. Efter valutakursændringen til 6 kr for en dollar, kan de 200$ omveksles til 1200 kr i Danmark. Insulinproducenten kan altså få en større fortjeneste, eller producenten kan vælge at sætte prisen ned for at få en større markedsandel. Omvendt betyder en revaluering af dollar, at f.eks. en Tesla el-bil bliver dyrere i Danmark. 

Figur : Virkninger af valutapolitik:

Figuren ovenover viser nogle typiske virkninger i forbindelse med valutapolitikken. Oftest sker virkningerne automatisk som appreciering/depreciering af valutaerne (men begreberne bruges her synonymt med revaluering/devaluering i figuren ovenover).
    Ændringerne i valutakursforholdene mellem EU-valutaer og valutaer uden for euro-området (incl. de facto Danmark) hænger sammen med ændringer i euro-zonens konkurrenceevne i forhold til lande uden for eurozonen.
Euroen vil have tendens til at stige i værdi som følge af en forbedret europæisk konkurrenceevne, fordi en forbedret konkurrenceevne fører til øget europæisk eksport og mindre import og dermed et stigende valutarisk overskud, som er udtryk for en stigende efterspørgsel efter euro (og dermed også danske kroner).
Det vil give tendens til en højere kurs på euroen.
Umiddelbart skulle man tro, at dette vil give forringet betalingsbalance, jvf figuren. Men der kan komme langtidsvirkninger, hvis man opretholder en fast økonomisk politik i eurozonen, langtidsvirkninger, som gør, at man kan blive ved med at sælge godt, selv om priserne på varer og tjenester fra euro-området stiger i pris i lande udenfor.
Kvalitet af produkterne stiger evt. som følge af en teknologisk udvikling, der er hurtigere end uden for zonen, jvf omtalen af strukturel konkurrenceevne ovenfor og omtalen af bytteforholdet herunder. Hermed har man mulighed for “dobbeltgevinst” i form af både beskæftigelse og billigere importvarer.

    Storbritannien havde større økonomisk vækst end euro-zonelandene efter finanskrisen. Pundet devalueredes, og det har bedret britisk konkurrenceevne.
    Den 23. juni 2016 stemte Storbritannien om medlemsskab af EU. Folkeafstemningen (referendum) blev kaldt Brexit (British Exit from EU). 52 pct af de britiske vælgere stemte for Brexit, 48 pct stemte for remain, altså at forblive.
    Der kom skarpe reaktioner på finansmarkederne af Brexit-afstemningen og Storbritanniens udtræden af EU. Investorer opgav deres investeringer i Storbritannien, og der blev dermed udbudt £ i stor stil på valutamarkederne. Det påvirkede kursen i nedadgående retning.

Det kunne komme til at betyde store tab på den danske landbrugseksport til Storbritannien, idet en given mængde landbrugsvarer nu ville føre til en lavere betaling i kr til de danske landmænd.
    Omvendt kunne det betyde en gevinst for britisk eksport, idet priserne på britiske varer og tjenester målt i ikke-britiske valutaer nu ville blev bedre. Samtidig have Storbritannien imidlertid en betydelig udlandsgæld, som nu ville blive noget større målt i dollar og euro.  Pundkursen rettede sig dog op i den følgende periode, så noget af dens tabte værdi glev genetableret.

Bytteforhold og konkurrenceevne

Bytteforholdet er forholdet mellem priserne på det, der eksporteres ud af landet i forhold til det, der importeres ind i landet. Det vil altså sige, at hvis man har et stigende bytteforhold, så får man mere for de varer, der sælges i forhold til dem, man skal købe. Man bliver så at sige “rigere”, akkurat lige som sælgeren på grønttorvet er rigere i denne uge, hvis han i denne uge kan sælge sine grøntsager dyrere end i sidste uge.

Økonomiske Redegørelse. December 2019. Finansministeriet

Som man kan se af figuren ovenover forbedrede Danmark sit bytteforhold i 1990’erne og i 0’erne. Det var især priserne på medicin, som landet som bekendt er en stor eksportør (faktisk Verdens største pr indbygger) af.

Det styrkede bytteforhold har spillet en afgørende rolle for udviklingen i overskuddet på betalingsbalancen. Siden 2005 har bytteforholdet bidraget til at hæve overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 46 mia. kroner. Det er sammen med løn- og formueindkomsten den afgørende faktor for den store stigning i overskuddet på betalingsbalancen. Til sammenligning har udviklingen i den reale vare- og tjenestebalance øget overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 2,5 mia. kroner. Det er særligt varebalancen, der har haft gavn af en højere eksportprisudvikling i forhold til importpriserne. Bytteforholdet har øget varebalancen med 35 mia. kroner, mens bytteforholdet har øget tjenestebalancen med 11 mia. kroner. Tjenestebalancen er derimod også karakteriseret af et positivt bidrag fra den reale udvikling (Finansministeriet)

Det er lykkedes at forbedre bytteforholdet igennem en værdiøgning af varerne og tjenesterne. Det er sket v.h.a. en forbedret kvalitet, så de altså har kunnet sælges til højere priser.

Danmark er en lille åben økonomi. Det viser sig f.eks. ved, at over halvdelen af produktionen bliver eksporteret, og over halvdelen af det, der forbruges i Danmark kommer som importerede varer og tjenester fra udlandet. I en sådan økonomi er man opmærksom på begrebet konkurrenceevne. man har ofte set det som et spørgsmål om, at danske lønninger ikke må stige meget mere end udlandets (lønkonkurrenceevne). Hvis det sker, kan de blive for dyre og dermed dæmpe eksporten og øge importen.
Det er imidlertid mere kompliceret. Man kan jo se, at selv om lønniveauet i Danmark sammenlignet med udlandet er ret højt, har landet ikke haft svært ved at eksportere. – Snarere tværtimod. Det vil sige, at konkurrenceevne afhænger af også andet end lønhøjde. Der sker f.eks. produktivitetsforbedringer, dvs hver arbejder kan producere mere pr time i kraft af større effektivitet, f.eks. som følge af mere automatisering, ny teknologi og bedre tilrettelæggelse af arbejdet. Det fører til begrebet enhedslønomkostninger, hvor man så sammenligner med udlandet udvikling, når ikke alene lønomkostningerne som timeløn regnes med, men også den værdiforøgelse, som kommer fra den højere produktivitet/værdiforøgelse pr tidsenhed.

Kilde: Nationalbanken

Endelig kan man tale om den relative lønkvote, hvor man medregner virkningen af evnen til at kunne afsætte til stigende priser i forhold til udlandet, altså effekten af bytteforholdsforbedringen. Man kan se i figuren ovenover, at denne effekt især gjorde sig gældende efter finanskrisen. Ifølge Nationalbanken, som har lavet analysen af omkostningsbegrebernes sammenhæng med bytteforholdet, gjorde det sig især gældende i bestemt brancher:

“Når danske produkter over en lang årrække har kunnet afsættes til stadig højere priser set i forhold til priserne på produkter købt i udlandet, skyldes det bl.a., at dansk industri står stærkt på områder, hvor det internationale prispres har været mindre udtalt. Det gælder fx den farmaceutiske branche, legetøj og delmarkeder af beklædning. Dansk industri står derimod mindre stærkt inden for fx forbrugselektronik, hvor prisudviklingen har været svagere”.

Konkret kan man se det eksmplificeret ved virksomhederne NovoNordisk og B&O. Sidstnævnte virksomhed var udsat for hård priskonkurrence på markedet for forbrugselektronik, hvorimod NovoNordisk kunne hæve priserne på medicin, fordi prispresset internationalt ikke var så hårdt.

Note:
Bytteforholdet er vigtigt, når man ser på de udenrigsøkonomiske forhold. Det defineres som forholdet mellem eksportpriser og importpriser:  Indeks eksportpriser * 100 / indeks importpriser.
Når man får flere penge for eksportvarerne i forhold til, hvad importvarerne koster, bliver landet rigere.