Økonomi

Økonomi hænger tæt sammen med andre samfundsvidenskaber, f.eks. politologi (politik), sociologi (grupper, relationerne mellem grupper, socialisation m.v.) og  psykologi.
    Vi er nødt til at vide en hel del om psykologi for at forstå, hvorfor mennesker køber bestemte ting frem for andre, hvorfor de sparer op, og hvorfor de investerer og bliver iværksættere, der starter nye virksomheder. I tidligere tiders økonomiske teori antog man, at mennesker handler fornuftsmæssigt (rationelt) i de fleste eller alle sammenhænge, og at man derfor kunne regne ud, hvilken adfærd de ville have i bestemte situationer, og når de er stillet over for bestemte økonomiske valg.
Man antog, at mennesker altid vil bruge deres penge sådan, at den samlede nytte eller velfærd af at bruge pengene vil være størst mulig. Det kan forekomme at være en selvfølge, men er det ikke. Mennesker er meget under indflydelse af reklame og påvirkning af underbevidstheden. Så det er ikke altid den rationelle fornuft, der råder.

Politik spiller en rolle som rammesætter for økonomien. Det er ofte politikeres beslutninger, der danner grundlag for de økonomiske valg, der er mulige. Politikerne beslutter sig f.eks. for en lov, der kræver skatter op på en måde, der ikke gør det muligt for folk at have det privatforbrug, de kunne tænke sig.

Figur  1 : Det økonomiske system fungerer sammen med andre systemer  –  med gensidige påvirkninger

Forudsætningen for al tale om økonomi er, at der er en produktion. Produktion foregår i vort samfund ved, at virksomheder bearbejder naturgrundlaget, når de producerer materielle fornødenheder, f.eks. mad, tøj, biler m.v. Derved tilfredsstilles behovene helt eller delvist hos befolkningen for de pågældende ting.

Figur 2 : Produktion og distribution

Note: Produktion er baggrund for distribution af det fordelte, når det sælges på markedet.  Fordeling er fordelingen af indkomster, f.eks. mellem udbytte (overskud) til aktionærer og løn til de ansatte. Det er ikke alle virksomheder, der er aktieselskaber (A/S). En del er aps (anpartsselskaber) og en del er enkeltmandsejede.

I figur 2  kan man se, hvordan det går til, at vi får penge imellem hænderne, så vi kan gå i forretningerne og købe ind. De fleste er ansat i en eller anden virksomhed i den private sektor eller en institution (skole, børnehave, hospital, etc) i den offentlige sektor og får en løn for arbejdet.

     Virksomhederne i den private sektor køber råvarer, halvfabrikata og tjenester, samt  arbejdskraft og kombinerer disse i en produktion af varer og tjenester, der kan sælges på et marked. De får dermed produceret et bidrag til det, vi kalder BNP (bruttonationalproduktet, et mål for den samlede produktion).
    I en vidensøkonomi som den danske er et stigende antal virksomheder servicevirksomheder, og det er således serviceinputs, de køber. Det kan være viden i form af konsulentydelser, IT  og revisorrådgivning.

Økonomiske valg

Økonomi handler ikke kun om produktion og penge, der skifter ejer, men i høj grad også om mennesker (forbrugere, når vi ser dem som økonomiske aktører, der agerer i økonomien). Mennesker handler og vælger. De vælger f.eks., hvad de skal bruge deres indkomst på: Hvor meget skal man bruge på husleje i forhold til, hvor meget man vil bruge på transport, enten privatbil, cykel eller offentlig transport.

Hvis man har 10 kr, skal man så bruge dem på 1 – 2 øl eller på en lille klase bananer? Eller skal man købe begge forbrugsvarer?

Når en forbruger foretager den vurdering, er der en række forhold, der har indflydelse på beslutningen. Det er ikke kun et spørgsmål, om man enten er sulten eller tørstig. Det kan dels dreje sig om behov i mere grundlæggende forstand: sult eller tørst, eller om mere socialt eller præstationsorienterede behov.

 Det antages almindeligvis i socialpsykologien, at menneskers behov kan indordnes i et slags hierarki fra de mest basale behov i bunden af pyramiden og højere præstations- og selvrealiseringsbehov i toppen, jvf  figur     . 

I denne sammenhæng kunne valget mellem banan og øl synes simpelt. Det kan dække behov i bunden. I en rigere økonomi er det imidlertid ofte behovene i den højere end af pyramiden, der betyder noget. Og det har Carlsberg da også fundet ud af. Produkterne er meget mere end bare simpelt behovsopfyldende. Eller er påstanden, at det er bananen nok, men med Carlsbergs produkt forholder det sig anderledes?

Vi kender det også fra vort valg af tøjstil. Når vi tager en T-shirt på, dækker det nok behov for at holde varmen (næstnederste trin), men i mange tilfælde vælger vi produktet efter gruppetilhør og behov for at vise, hvem vi er. Der kan være en specielt tekst eller tegning på forsiden af T-shirten, som signalerer gruppetilhørsforhold eller identitet. Og T-shirten kan svinge i prise fra under 100 kr og til langt over 1000 kr., hvorved et simpelt produkt næsten kan blive en klassemarkør. 

Figur   3 : Behovspyramide

Det kan også ses på den måde, at det kan være forbrugsvaner og livsstil, der spiller ind. 

Det kan spille en rolle, hvilket forbrugersegment forbrugeren hører til i. Med stigende velstand og uddannelsesniveau kan det tænkes, at en del flytter sig fra den nedre del af figur 4 til de to øvre segmenter. Det kan påvirke muligheden for at sælge almindelig f.eks. Carlsberg. I stedet vil der blive solgt flere af de såkaldte mikrobryggeriers produkter, som ligger i et højere prislag og er mere upmarket (højere social klasse livsstil).  Virksomheden kan forsøge at påvirke denne proces igennem reklamen. Men den kan også forsøge andre strategier, f.eks. selv lave mikrobryggeriprodukter  (Jacobsen-øl) eller overtage andre bryggerier, som laver dem. Den kan også forsøge at påvirke dybereliggende bevidsthedslag hos forbrugerne (psykologisk påvirkning).

 
Figur  4 : Forbrugersegmenter

Pointen er, at forbrugernes valg påvirker produktionens omfang og lokalisering. Det sker via udbud og efterspørgsel og prisdannelsen på markedet.  Dette er dog ikke enkelt og ukompliceret. I dette tilfælde ville mange beskrive Carlsberg som en monopolvirksomhed (enesælger) eller i hvert oligopolsælger (få-sælgere af en vare) på det danske marked. Og sådanne udbydere har en betydelig mulighed for at påvirke pris og afsætning via deres kontrol over distributionskanalerne og deres markedsføring.

 
Valg af livsform og livsforløb

 
Hver enkelt persons livshistorie  har noget med økonomi at gøre. Økonomi er med til at forklare, hvorfor nogle er højtlønnede (de har lang uddannelse, har lederposition på jobbet, de er kort sagt en arbejdskraft, der er mangel på), og hvorfor nogle er lavtlønnede (lav uddannelse, arbejde med få kvalifikationer).

   De, der har en høj løn kan betragtes som ”rige” i den forstand, at de har et interessant job, som giver dem daglige udfordringer og en følelse af, at de gør en forskel.

   Det er sværere for dem, der er arbejdsløse. Derfor er f.eks. arbejdsløshed et problem. Det er et problem for den enkelte person og dennes familie. Og det er et problem for samfundet, fordi de ledige mister deres kvalifikationer, og fordi man går glip af, hvad de kunne have produceret, hvis de var i arbejde. Når man ser på figur 1, kunne man konkludere, at det politiske system går ind og sikrer jobs til alle. Det har jo muligheden for at gribe ind via politiske beslutninger. Og når alle er enige om, at arbejdsløshed er noget skidt både for personen, det går ud over, og for samfundet, der mister det, den arbejdsløse kunne have produceret, er det oplagt, hvilke beslutninger der burde tages i politik.
    Så let er det dog ikke. 

Arbejdsløshed er udtryk for en ustyrlig økonomi, når politikerne er magtesløse. Det så man f.eks. i EU i perioden efter finanskrisen 2008-9. Her steg arbejdsløsheden flere steder de følgende år til over 25 pct (f.eks. i Grækenland og Spanien). Der var tilsyneladende ingen, der kunne gøre noget ved denne arbejdsløshed, der skyldtes en blanding af utilstrækkelig konkurrenceevne (evne til at sælge varer til udlandet) og for lille efterspørgsel på hjemmemarkedet. Der er altså et vist anarkistisk (ustyrligt) element i økonomien. Det gælder ikke mindst, når vi inddrager de internationale forhold. Globaliseringen har gjort, at man er blevet afhængige af hinanden på en ny måde i forhold til tidligere.

Prisdannelse

Det er enhver økonomis opgave at få produceret noget og få det fordelt. Forbrugerne har en række behov, de skal have opfyldt, og producenterne/virksomhederne ønsker at tjene penge på at imødekomme forbrugernes behov.

Danmark er en markedsøkonomi. Det er dog ikke alle markeder, der er frie sådan, at udbud og efterspørgsel frit bestemmer prisen. En del markeder er regulerede af det offentlige, og på en del markeder kan priser og afsætningsforhold være manipuleret af store virksomheder, der har en dominerende position på markedet.

Dele af boligmarkedet er  f.eks. ikke frit. Der er en lov om huslejeregulering, som bestemmer, at prisdannelsen i lejeboliger ikke kan fastsættes vilkårligt.

Produktion og pris

Forbrugsønsker og udbuddet af varer kommer hinanden i møde på markedet. Efterspørgsel og udbud viser, hvor meget der efterspørges, og hvor meget der udbydes ved forskellige priser.

Figur A: Idealiseret billede af prisdannelse

Ovenover ses et efterspørgsels- udbudsdiagram. Prisen dannes der, hvor de to kurver mødes (P0). Over denne pris er der et overudbud (for meget usolgt), og prisen vil blive konkurreret ned. Under prisen P0 er der en overefterspørgsel, og udbyderne kan sætte prisen op. P0 er altså en slags ligevægtspris, hvor både efterspørgsels- og udbudsønsker imødekommes.  En stigende efterspørgsel viser sig ved forskydning af efterspørgselen til Efterspørgsel 2. Det fører til en højere pris, en ny ligevægtstilstand i P1. Udbudskurven kan også ændre sig. Højere stk-omkostninger vil vise sig som en forskydning opad af kurven. Lavere omkostninger som en lavereliggende kurve (som f.eks. som følge af en bedre teknologi, der gør, at hver enhed kan produceres til en lavere stk-omkostning.. 

Det ideelle billede af udbud og efterspørgsel som regulator af, hvor meget der produceres, og hvilke priser det distribueres til, er vist i figuren. I virkelighedens verden er billedet ikke altid sådan. Forbrugerne kan være manipuleret v.h.a. reklame til at have særlig forkærlighed for bestemte produkter. De tager dem nærmest pr automatik ned fra hylden i supermarkedet, fordi det sidder i underbevidstheden, at “denne vare er god”. Hvorfor betaler man f.eks. 15-20 kr for en flaske sukkervand med brus (når man køber en sodavand fra en monopoludbyder, f.eks. Coca Cola)?
   Udbuddet kan også være manipuleret, når det f.eks. drejer sig om monopoler (enesælgere) af varen, som foretager en kunstig begrænsning af den udbudte mængde for at kunne sætte en højere pris, eller som ejer/har kontrol over distributionsnettet.

En lang række af tjenester i samfundet distribueres via den offentlige sektor. Det gælder f.eks. sundhedsservice, uddannelser, børnepasning m.m. Her er det politiske beslutninger (i folketing og kommunalbestyrelser), der bestemmer kvalitet og omfanget af evt. brugerbetaling. Finansiering sker ved skatter/brugerbetaling.

Er forbrugeren markedsøkonomiens konge?

Ifølge de neoklassiske økonomer, som har lavet den prisdannelsesteori, der er refereret ovenover, er forbrugeren den, der bestemmer. Forbrugeren er så at sige markedsøkonomiens “konge”. I en vis forstand er der nok noget om det. Men det er en påstand, der er blevet voldsomst debatteret i tidens løb.
    Arugmentet kan vises i vedlagte diagram:

Figur 5: Prissystemet som signalgiver til producenter

Vi kan fortsætte eksemplet med valget mellem bananer og øl. Og vi starter i nerderste højre hjørne. Det er gået op for forbrugerne efter, at Carlsberg har sponsoreret superligaen, at ØL ER GUD. Der sker et generelt løft i forbrugerpræferencerne for øl. Det viser sig som en forskydning af efterspørgselskurven udad i prisdannelsesdiagrammet. Herved stiger prisen, og der skal produceres mere øl for at imødekomme efterspørgselen. Det gør bryggeriet (virksomhed A/S) gerne, da der jo kan tjenes penge på det. Der skal tilsås flere marker med byg, som er et af råstofferne (inputs) i ølproduktion og købes mere humle (smagsgivende stof), som importeres fra Tjekkiet og Tyskland.  Generelt set kan vi sige, at produktionsressourcer i større grad sættes ind i produktionen af netop denne vare. Og det er forbrugerne, der har bestemt det.
   Eller er det nu også det? Forbrugerne fik jo ideen, – eller følte pludselig et større behov som følge af sponsoreringen af produktet. Måske er det lykkedes virksomheden at præparere kunderne til at føle, at de er noget særligt i selskabslivet, hvis de drikker en bestemt slags øl.
   Det er altså ikke helt så enkelt at sige, at “forbrugeren er konge”. Der ligger en lang række af komplekse faktorer bag forbrugsvalget og forbrugets sammensætning.
   Det er forbrugermagt over for producentmagt. Producenten forsøger at få pricing power (prissætningsmagt) ved via produktets udformning, påvirkning af forbrugernes bevidsthed og reklamen at gøre afsætningskurven i diagrammet ovenover mere stejl. Hvis den bliver det (altså mindre uelastisk/mindre prisfølsom), kan der sættes en højere pris på varen, og producenten har skabt sig et halvt monopol, fordi producenten er den eneste, der fremstiller denne helt særlige vare.
   Forbrugerne kan vinde mere magt via oplysning, som gør markedet mere transparent. Det kan ske bl.a. ved politisk indsats, hvor man via det politiske sytem regulerer markedet og f.eks. styrker forbrugerne v.h.a f.eks. et forbrugerråd (link øverst til højre) og en forbrugerombudsmand, der kan sættes ind over for de værste tilfælde af producenter, der udnytter deres markedsmagt til ugunst for forbrugerne.